Linoliebutikkens fakta og arbejdsbeskrivelse om linoliemaling

I Linoliebutikken vil vi gerne dele vores viden om linoliemaling med dig - en maling med en helt unik indtrængnings- og vedhæftningsevne. Derfor har vi udarbejdet en række fakta og en konkret arbejdsbeskrivelse til dig, der skal i gang med at male. God arbejdslyst!

Her kan du anvende linoliemaling

Du kan både anvende linoliemaling til træ, metal og mur. Ligesom du også kan anvende det både ude og inde. I det nedenstående gennemgår vi følgende fremgangsmåder:

  • Maling af vinduer
  • Maling af udendørs træ
  • Maling af indendørs træ

Det skal du bruge

Renseprodukter:

  • Trærens - til gammelt træ eller tidligere behandlede overflader
  • Algefjerner - til gammelt træ eller tidligere behandlede overflader
  • Grundrens - til rengøring af overflader og pensler

Malerprodukter:

  • Shellak
  • Linoliegrunder - til nye overflader og til opfriskning af tidligere malede overflader
  • Linoliekit - kitting af vinduer og til småreparationer i træ
  • Linoliemaling - i den farve, som du ønsker

Værktøj:

    • Afdækningspapir eller plast
    • Afdækningstape
    • Sandpapir korn 180-240
    • Slibeklods
    • Kittekniv
    • Pensel - vælg altid en pensel der er mindre (ca. halvt så bred), som det du skal male
    • Lille pensel til shellak
    • Forsletter pensel - til finish
    • Klud eller papir til aftørring







Generelt om maling med linoliemaling

Hvis du skal male på træ, er det vigtigt at træet er rent, tørt og fri for løs maling.

Overfladen skal være fri for alger og skimmel. Hvis overfladen er angrebet af disse, skal du rense med trærens og/eller algefjerner (her skal du blot følge anvisningerne på produktet).

Hvis træet er nyt, skal det først grundes med linoliegrunder – læs mere om linoliegrunding her

Linoliemaling vinduer – sådan gør du

Før du begynder at male:

  • Hvis vinduet er nyt, skal det slibes let med fint sandpapir 240 for at få en fin og glat overflade. Al slibestøv skal fjernes med støvsuger eller let fugtet klud.

  • Hvis træet er nyt, skal det grundes. Se mere under Generelt om maling med linoliemaling længere oppe. Efter 2 timer tørres det overskydende olie af med en klud. Efter grunding kan træet overmales efter 7 dage.

  • Hvis du skal kitte vinduer, gøres det ca. 3 dage efter grundingen. Kitten skal være trykfast inden, du kan begynde at male med linoliemaling.
  • Når træet er nyt, skal alle knaster males 2 gange med shellak. Mal ca. 1 mm uden for knasten og vær omhyggelig med ikke at lave for tykke lag.

  • Hvis vinduet allerede er malet, og blot skal genopfriskes, skal du rengøre for støv og snavs samt slibe det let med fint sandpapir korn 180.

Sådan maler du:


Da linoliemaling hærder ved UV-lysets påvirkning og ved iltning af olien, er det meget vigtigt at male tyndt på, så al olie i malingen kan blive iltet. Hvis du lægger malingen for tykt på, vil den ikke tørre ordentligt, og den vil blive klistret eller rynket.

Mal linoliemaling på i MEGET TYNDE lag med en god pensel. Vælg altid en pensel der er mindre (ca. halvt så bred) end det du skal male, da det så bliver lettere at påføre malingen TYNDT.

Til vinduer med sprosser er det selvfølgelig en god idé at anvende en sprossepensel. Men faktisk er en sprossepensel også god til at komme godt ind i hjørner med, når du maler vinduer. Derfor anbefaler vi, at du anskaffer dig en sprossepensel uanset om vinduet har sprosser eller ej.

  1. Du skal kun dyppe penslen ca. 1 mm ned i malingen. Herved er det lettere at male TYNDT på, da du ikke har så meget maling på penslen.

  2. Sæt dernæst malingen af i små klatter hen langs træet. Dette gør det lettere, at få påført malingen ensartet TYNDT på hele træet.

  3. Mal i første omgang malingen på i alle retninger af træets årer.

  4. Til sidst maler du med let hånd med træets årer, så alle penselstrøg forsvinder og malingen ligger pænt.

  5. For at få en flot, og ensartet glat, overflade, kan du bruge en forsletter i sidste lag maling, da forsletteren fjerner (altså sletter – og deraf navnet) penselstrøgene.

  6. Når malingen er HELT tør (efter ca. 24-36 timer), kan næste lag påføres. Mal aldrig igen, før malingen er helt tør og gennemhærdet.

  7. Nye vinduer, eller vinduer, der er afrensede til bart træ, påføres tre tynde lag. Malede vinduer, der skal genopfriskes, gives som regel 1 lag.

  8. Træet er færdigmalet, når overfladen har en ensartet glans uden matte pletter.

Træet holdes rent og efterbehandles efter behov. Du kan løbende genopfriske det med Linoliegrunder, hvilket vil udsætte tidspunktet for, hvornår du bør male det igen.

OBS: BRUGTE KLUDE DRUKNES I VAND ELLER LÆGGES I EN LUFTTÆT POSE SOM LUKKES, DA DE KAN SELVANTÆNDE. 

Linoliemaling udendørs træ – sådan gør du

Før du maler:

  • Al udendørs træ skal være rent, inden linoliemalingen påføres. Hvis træet er beskidt eller angrebet af alger og skimmel, renses med trærens og/eller algefjerner (følg anvisningerne på produktet).

  • Hvis træet er nyt, skal det grundes med linoliegrunder. Efter 2 timer tørres overskydende olie af, og olien skal derefter hærde i 7 dage. Når grunderen er færdighærdet, kan linoliemalingen påføres.

Sådan maler du:

Linoliemaling hærder ved UV-lysets påvirkning og ved iltning af olien. Det er derfor meget vigtigt, at du maler tyndt på for, at al olie i malingen kan blive iltet. Hvis du lægger malingen for tykt på, vil den ikke tørre ordentligt, og den vil blive klistret eller rynket.

Mal linoliemaling på i MEGET TYNDE lag med en god pensel (vær særlig omhyggelig med ru træ). Vælg altid en pensel, der er mindre (ca. halvt så bred) end det du skal male, da det så bliver lettere at påføre malingen TYNDT. Hav evt. pensler i lidt forskellige størrelser, hvis du har træ i forskellige bredder. 

  1. Dyp kun penslen ca. 1 mm ned i malingen. Herved er det lettere at male TYNDT på, da du ikke har så meget maling på penslen.

  2. Sæt dernæst malingen af i små klatter hen langs træet. Dette gør det lettere, at få påført malingen ensartet TYNDT på hele træet.

  3. Mal i første omgang malingen på i alle retninger af træets årer.

  4. Til sidst males med let hånd med træets årer, så alle penselstrøg forsvinder og malingen ligger pænt.

  5. Når malingen er HELT tør (efter ca. 24-36 timer), kan næste lag påføres. Mal aldrig igen, før malingen er helt tør og gennemhærdet.

  6. Nyt træ, eller træ der er afrenset til bart træ, påføres tre tynde Malet træ der skal genopfriskes gives som regel 1 tyndt lag.

  7. Træet er færdigmalet, når overfladen har en ensartet glans uden matte pletter.

Træet holdes rent og efterbehandles efter behov. Du kan løbende genopfriske det med Linoliegrunder, hvilket vil udsætte tidspunktet for, hvornår du bør male igen.

OBS: BRUGTE KLUDE DRUKNES I VAND ELLER LÆGGES I EN LUFTTÆT POSE SOM LUKKES, DA DE KAN SELVANTÆNDE. 

Linoliemaling indendørs træ – sådan gør du

Før du maler:

  • Overfladen skal være ren, tør og fri for løs maling. 

  • Vask evt. af med Grundrens inden du maler. Når Grundrens er vasket af med rent vand, vaskes til slut med eddikevand for at neutralisere overfladen.

  • Når overfladen er tør, slibes den med fint sandpapir korn 240, så træet får en fin, glat overflade. Al slibestøv fjernes.

Sådan maler du:

På nyt træ males alle knaster to gange med shellak. Mal ca. 1 mm udenfor knasten og vær omhyggelig med ikke at lave for tykke lag.

Linoliemaling hærder ved UV-lysets påvirkning og ved iltning af olien. Det er derfor meget vigtigt, at male tyndt på for, at al olie i malingen kan blive iltet. Hvis du lægger malingen for tykt på, vil den ikke tørre ordentligt, og den vil derfor blive klistret eller rynket.

Når du maler indendørs, behøves du ikke at grunde træet, da det ikke udsættes for skiftende fugtpåvirkninger. Derimod er det ekstra vigtigt at male MEGET TYNDE lag, da der ikke er så meget UV-lys og frisk luft som udendørs.

Mal linoliemaling på i MEGET TYNDE lag med en god pensel. Vælg altid en pensel der er mindre (ca. halvt så bred) som det du skal male, da det så bliver lettere at påføre malingen TYNDT.

  1. Dyp kun penslen ca. 2-3 mm ned i malingen. Herved er det lettere at male TYNDT på, da du ikke har så meget maling at arbejde med.

  2. Sæt dernæst malingen af i små klatter hen langs træet. Dette gør det lettere, at få påført malingen ensartet TYNDT på hele træet.

  3. Mal i første omgang malingen på i alle retninger af træets årer.

  4. Til sidst males med let hånd med træets årer, så alle penselstrøg forsvinder.

  5. Når malingen er HELT tør (efter ca. 24-36 timer), kan næste lag påføres. Mal aldrig igen, før malingen er helt tør og gennemhærdet.

  6. Nye overflader påføres tre tynde lag. Malede overflader, der skal genopfriskes, gives som regel 1 lag.

  7. For at få en flot og ensartet glat overflade, kan du bruge en forsletter i sidste lag maling. Forsletteren bruges til sidst, når du er færdig med at påføre malingen. Forsletteren fjerner (altså sletter) penselstrøgene. Det anbefales især indendørs, da den daglige rengøring bliver lettere, desto glattere overfalden er.

  8. Træet er færdigmalet, når overfladen har en ensartet glans uden matte pletter.

OBS: BRUGTE KLUDE DRUKNES I VAND ELLER LÆGGES I EN LUFTTÆT POSE SOM LUKKES, DA DE KAN SELVANTÆNDE. 

Fakta om vores linoliemaling

Rækkeevne: Ru træ: 10-12 m2/liter - Høvlet træ: 15-20 m2/liter
Linoliemaling tørretid: Mindst 24 timer. Mal aldrig ovenpå linoliemaling, før den er fuldstændig gennemhærdet.
Fortynding: Bør ikke fortyndes. Hvis nødvendigt kan den dog fortyndes med linoliefernis i meget små mængder.
Rengøring af værktøj: Grundrens og varmt vand. Skyl grundigt.
Mal-kode: 00-1 (1993)
Opbevaring: Frostfrit i 100 % lufttæt beholder

Har du nogle spørgsmål til vores produkter?

Vi håber, at du får stor gavn af vores fakta og arbejdsbeskrivelse om linoliemaling. Hvis du skulle stå tilbage med nogle spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os på tlf. 72 30 20 33 eller sende os en mail på post@linoliebutikken.dk. Vi står altid klar med kyndig vejledning til dig.

Mange hilsner

 

Tilbage til Original Linoliemaling