DIY - julekrans med gran og Naturmaling

DIY julekrans

Hvad er mere julet end gran? Ikke meget, hvis du spørger os. Derfor skal vores DIY-julekrans selvfølgelig laves med gran! I dette blogindlæg kan du se, hvordan du med lidt gran, en gammel metalbøjle og vores Væg- og Loftmaling fra Naturmaling kan skabe dig en fin og hyggelig julekrans til døren, vinduet, væggen eller hvor du lige synes, der mangler lidt julepynt. 

Det der er så fantastisk ved at bruge vores Væg- og Loftmaling er nemlig, at hele familien kan være med om projektet, fordi malingen netop ikke indeholder mikroplast, er fremstillet helt uden det allergifremkaldende konserveringsmiddel MI og anden unødvendig kemi. Faktisk er ingredienserne udelukkende simple og naturlige, og er fuldt deklareret på emballagen – som desuden også er af genanvendelig plast! Det er nemlig vigtigt for os at have bæredygtighed i centrum.  

DIY julekransNaturmaling hæfter på stort set alle overfalder – og derfor kan den også bruges på gran, grankogler, blade eller hvad du har lyst til at male i fine farver og derefter bruge til din julekrans. Du kan også se et andet DIY-blog indlæg, hvor vi har malet på konservesdåser eller hvor vi malede på glas. Hvis du skulle spilde, kan malingen er let vaskes af hænder, gulve eller borde, hvis du skulle komme til at spilde. Det eneste du skal bruge, er en klud, lidt varmt vand og noget sæbe. Her kan vi også anbefale vores linoliesæbe, der er en vegetabilsk sæbe, som er uovertruffen til at fjerne maling. 

Sådan laver du din julekrans af en metalbøjle, gran og naturmaling

Vi tog et kig derhjemme for at se, hvad vi kunne bruge til vores julekrans, og fandt en gammel metalbøjle, som ville passe perfekt som base for vores julekrans. På den måde får vi også lov til at værne om at upcycle og give nyt liv til ting vi allerede har derhjemme.

Inden du går i gang med denne DIY, skal du finde disse materialer frem:

DIY julekrans

Det skal du bruge:

  • Metalbøjle
  • Ståltråd
  • Væg- og Loftmaling fra Naturmaling i ønskede farver
  • Pensel
  • Gran
  • kogler og andet til pynt

Sådan gør du:

  1. DIY julekransNår du har fundet den rette bøjle, så er første trin at bøje bøjlen i den ønskede form. Med de tynde metalbøjler, som vi har valgt at bruge, kan du let bøje den i en cirkel som her. Det kan godt tage lidt tid at få den perfekte cirkel, men husk, at grannet kommer til at dække de små buler, så de ses ikke. Derfor handler det bare om, at få den tilpas rund.
  2. Efter bøjlen er gjort rund, er det bare at gå i gang med at vikle gran rundt om den. Vi har valgt lidt forskellig gran, og du bestemmer helt selv, hvilken type gran du vil bruge, om du vil mixe eller kun bruge en slags. Vi har klippet grannen ud i stykker som vist på billedet, da det så er lettere at forme det efter bøjlens form. Med ståltråd binder du grannen fast ved forsigtigt at vikle ståltråd omkring grannen. Du bestemmer selv hvor tykt eller tyndt et lag gran du vil have, og om du vil dække hele kransen eller kun noget af det. Vi har valgt at dække hele kransen, men kun på den synlige side, og har derfor ikke bundet gran på bagsiden af kransen.
  3. Næste trin er at gøre pynten klar og få det sat fast. Vi har valgt at male noget af vores gran med Væg- og Loftmaling i en fin hvid farve. Derefter har vi sat det fast i kransen som vist på billedet. Til at fastsætte grannen valgte vi at bruge en limpistol, men det malede gran kan også fastsættes med ståltråd.
  4. Når kransen er bundet, er du klar til at pynte den færdig. Her kan du vælge lige hvad du vil, om end det er julekugler, grankogler, bånd, blomster, sne og glimmer m.m. Vi har valgt at pynte med lidt kogler, stjerner i træ og en lille sløjfe i rødt glimmerbånd. Men det er kun fantasien, der sætter grænser for, hvordan din krans kan komme til at se ud! Til at sætte pynten fast, brugte vi igen limpistolen.

DIY julekrans

God fornøjelse!